Returnering af gave

Du har mulighed for at returnere en gave, du har modtaget. 

Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at lave en ombytning. Som forbruger har du 30 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, bestilleren af gaven har modtaget varen. 

Når fortrydelsesretten udnyttes, skal du selv betale portoen for at sende varen retur. Varen kan også afleveres personligt på nedenstående adresse. 


Vi modtager kun pakker, som sendes eller indleveres direkte til vores adresse.

VAREN SKAL SENDES/INDLEVERES TIL:

William Dam Boghandel
Att: Internet retur
Store Torv 7
3700 Rønne

Du skal vedlægge:
Ordrereference: Består af tre bogstaver og seks tal, eks. AAA-000000.
Dine kontaktoplysninger: Navn, telefonnummer, mail. Det er vigtigt, at du vedlægger dine egne kontaktoplysninger, så vi kan få fat i dig. 
Dit kontonummer, hvis du ikke ønsker, at pengene sættes retur på det betalingskort, der er brugt ved køb. Er du gavemodtager, skal du her oplyse dit eget kontonummer. 

Pak din returpakke forsvarligt
Brug gerne den emballage som du har modtaget pakken i.

Uanset hvilken emballage du bruger, skal du sørge for, at emballagen er robust nok, gerne af pap, til at forhindre, at bogen/bøgerne bliver beskadiget under transporten.

Plastikposer betegnes ikke som forsvarlig emballage. 

Det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Varens stand når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, eller hvis varen ikke har været forsvarligt pakket under returnering, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi.