Kom i gang med vandmærkede e-bøger (uden DRM)

De fleste af vores e-bøger er digitalt vandmærkede i stedet for DRM-beskyttede. Det betyder, at der ikke er nogen kopispærring på filen - vandmærket er blot en usynlig markering med din ordreinformation, der gør filen personlig. Det har den store fordel, at du:

  • ikke skal installere noget særligt program,
  • ikke skal oprette en konto eller logge ind noget sted,
  • kan åbne bogen i det læseprogram, du allerede bruger, på stort set enhver enhed.

Du kan se, om din bog er vandmærket eller DRM-beskyttet, på bogens produktside og i download-mailen fra os.

Sådan åbner du bogen

  1. Klik på download-linket i mailen fra os, og gem filen (fx til dit skrivebord eller din Downloads-mappe).
  2. Åbn filen med det læseprogram, du foretrækker:
    • PDF-filer: kan åbnes i stort set alle PDF-læsere, fx Adobe Reader, eller direkte i din browser.
    • Epub-filer: kan åbnes i de fleste e-bogslæsere, fx Apple Books, Google Play Bøger, eller Thorium Reader (særligt anbefalet til grafisk tunge bøger som tegneserier og billedbøger).
    • Har du allerede Adobe Digital Editions installeret (fx fra en anden bog), kan du også bruge det til vandmærkede epub- og pdf-filer - det er ikke et krav, men fungerer fint.
    • iPhone/iPad/Android: se vores guides her.
    • Amazon Kindle: epub-filer skal konverteres først - se vores Kindle-guide her.

Har du i stedet en DRM-beskyttet (AdobeDRM) bog?

Så skal du bruge Adobe Digital Editions - se kom i gang med DRM-beskyttede e-bøger i stedet.