Sådan installerer du Adobe Digital Editions på Windows 10/11

Du skal installere Adobe Digital Editions, hvis du skal læse en DRM-beskyttet (AdobeDRM) bog - det er et krav. Er din bog i stedet vandmærket, kan du frit vælge: Adobe Digital Editions virker også fint til vandmærkede bøger, men det er ikke et krav, og du kan lige så godt bruge et andet læseprogram. Se kom i gang med vandmærkede e-bøger for alternativer.

Her er en lille guide til at få downloadet og installeret Adobe Digital Editions på en Windows 10/11 PC.

  1. Gå ind på https://www.adobe.com/dk/solutions/ebook/digital-editions/download.html, og vælg Download Digital Edition 4.5.X Windows
  2. Vælg 'Gem fil' for at gemme installationsprogrammet og starte installationen.
  3. Vælg 'Ja' når Windows beder om tilladelse til at installere Adobe Digital Editions.
  4. Gennemgå installationen. Husk at vælge 'associer filtyperne .epub og .acsm' under installationen (Der kommer en 'popup' med noget antivirus software, vælg bare 'nej tak'.).
  5. Nu burde .epub og .acsm filer (den type bøger vi sælger) åbnes automatisk i Adobe Digital Editions, når du åbner filen efter at have downloadet den.
  6. Prøv evt. at download og åbne en e-bog fra linket her: https://www.adobe.com/dk/solutions/ebook/digital-editions/sample-ebook-library.html

Bemærk: Login (autorisering) i Adobe Digital Editions foregår nu med et ByteBooks ID i stedet for et Adobe ID. Det er kun relevant, hvis du vil bruge bogen på flere enheder – se login til Adobe Digital Editions er ændret for detaljer.

Hvis du har problemer med at bogen ikke åbnes automatisk i Adobe Digital Edition, så kan du måske finde hjælp her: Ebogen vil ikke åbne, eller indholdet er defekt / underligt

Tags